Institutionens Paedagogik

Institutionens paedagogik

I Vietnam tager det 3 aar at uddanne sig som teacher, hvilket er deres pendant til en en paedagog I Danmark. Det foerste halvandet aar gaar med at laere sange, lege og hvad der ellers forventes af dem som teachers. Sidste halvandet aar er en praktikperiode, der foregaar I 3 forskellige institutioner. Her evalueres man af det faste personale paa institutionen. Uddannelsen laegger mest vaegt paa praktisk laering og ikke saa meget teori, som I den danske uddannelse.

I vores boernehave arbejdes der sammen tvaerfagligt. Dvs. At udover de faste laerere, kommer der nogle fra et “center” med speciale I boern med nedsat funtionsevne. Disse laerere har som saadan ikke en anden uddannelse, men har lavet speciale inden for dette omraade. Nogle laerere tager yderligere to aar paa universitetet som en overbygning. Dette giver mere I loen, og andre jobmuligheder.  Dette betales dog fra egen lomme.  Der kommer ogsaa folk udefra med speciale I dans, kung fu, musik og billedkunst.

Bornehavens paedagogik beskriver de som procesorienteret fremfor resultatorienteret. Dette har vi dog svaert ved at se, da det meste af undervisningen gaar med at oeve shows og lave udstillingsting saa foraeldre kan se “resultater”. Regeringen har ved lov vedtaget hvilke maal der skal vaere opfyldt paa et skoleaar. Det er op til institutionen selv at planlaegge hvordan disse maal naaes.  Der afholdes “teachers day” sidst paa aaret hvor laerernes arbejde vurderes. Hvis de ikke har udfoert de ordentligt kan de blive sat ned I loen. Der kommer folk fra hojere instanser og vurdere laerernes arbejde.

Vores boernehave er meget skoleorienteret. Man kan sige at de her laerer boernene det samme som man i Danmark ville laere i 1. Klasse. Det handler mest om at de skal vaere klar til at starte i skole som 6 aarige. Derfor er der meget tal og bogstavlaering og ikke saa meget sociale kompetencer.

Paedagogikken er selvfoelgelig sat aar tilbage i forhold til danske standarder. Derfor findes der stadig tvangsfodring (boernene skal spise op og bliver madet af de voksne), mild fysisk afstraffelse og trusler saasom at laererne ”sladrer” til foraeldrene. Vi synes dog de er dygtige til at ”styre” 35-40 boern i et meget lille klasselokale. Vi er imponerede over hvor mange forskellige faste aktiviteter de har til boernene, men det maa dog siges at det gaar ud over boernenes frie leg som naermest er ikke eksisterende.

Generelt kan man sige at det for boernene handler om at vaere stille og hoere efter. Alt er voksenstyret, baade leg og laering, og det handler mest om at skabe resultater. Vi savner lidt at boernene for lov til vaere medbestemmende til dagens aktiviteter og i det hele taget laerer sig selv og hinanden at kende paa egen haand. Men hverdagen er saa praecist skemalagt at der ikke er tid til det.